Indretning med genbrugsløsninger
For mig er kernen i det at agere og handle på en bæredygtig måde, at man dagligt tænker på at skåne miljøet i de valg, man træffer.
At indrette sig med genbrugsløsninger er en del af en bæredygtig livsstil. For at bekæmpe klimaforandringerne skal vi spare på ressourcerne, og her er genbrug og genanvendelse en vigtig vej at gå.
Vi har en familievirksomhed, der producerer boligtilbehør og importerer fra udlandet. Her arbejder vi hver dag på at blive klogere på området og målrettet have fokus på, hvordan vi kan mindske både vores egen og vores leverandørkædes påvirkning af miljøet, ved blandt andet at tilbyde flere bæredygtige løsninger og produkter.
For mig er genbrug ikke kun at samle, men også at dele ud af det man har i overskud. Heldigvis er der mange der deler denne opfattelse, så i dag er det helt almindeligt at se ‘gives væk-annoncer’, og mange kommuner har etableret deciderede butikker på genbrugspladserne, hvor folk billigt kan købe alt fra byggeaffald til genbrugsmøbler.
Det vidner om at bæredygtighed i stigende grad er en helt naturlig del af vores bevidsthed og de valg, vi træffer i vores hverdag.
//Indlæg af Karin Falby
Genbrugsløsninger hjælper til at nedbringe skovfældning.
Træer bruger nemlig CO2 i vækstprocessen og er derfor den bedste CO2 luftrenser. Her giver det mening at tænke kreativt og genanvende møbler, tekstiler, byggematerialer og emballage. Der er nok at tage af. Naturens ressourcer er derimod begrænsede. Det skal vi indse og respektere – jo før jo bedre.
Smukke billeder fra “Liv i genbrug”
Indretning med genbrugsløsninger og genanvendelige materialer
De seneste år har jeg været særligt optaget af genbrug.
Både genbrug af møbler i traditionel forstand, men særligt er jeg fascineret af ideen om genanvendelse – det at gentænke et materiale, der allerede er produceret og så genanvende og transformere det til nye smukke møbler og brugsting. I denne bog vil jeg give mit bud på, hvordan man kan indrette et personligt hjem i smuk nordisk stil – med genbrugsløsninger og genanvendelige materialer.
Det er en billedfortælling fra vores eget hjem og nærmiljø – med et enkelt visit i vores gode ven Michelles udekøkken på landet. Vi har fokus på inspiration frem for direkte anvisninger, opskrifter og skabeloner. Der findes nemlig ikke kun én løsning – men mange, afhængig af hvilke materialer og værktøj man har til rådighed.
Modtag de første kapitler af bogen Liv i genbrug. Tilmeld dig herunder.
Download en smagsprøve på vores ebog “Liv i genbrug”
– en bog om indretning med genbrug og genanvendte materialer – i smuk nordisk stil.
Modtag de første kapitler af ebogen “Liv i genbrug“.
Du tilmelder dig samtidig vores nyhedsbrev (Som du selvfølgelig kan afmelde). Vores nyhedsbreve indeholder som regel opskrifter på spændende gør-det-selv projekter og flotte inspirerende billeder.