Vinterhave
Vi bor på en gammel skole i en lille landsby sammen med vores søn og svigerdatter. De flyttede ind i ’lærerboligen’, og vi fik klasseværelserne, gymnastiksalen og drengenes og pigernes toiletter.
Før vi flyttede ind på skolen, boede vi også sammen, bare i en byejendom, hvor vi havde hver vores lejlighed. En dag ringede vores søn og sagde: ”Der er en gammel skole til salg. Den er på roden, men den kan blive rigtig go’.” Vi har altid haft lyst til at bo på en gammel skole, og vi var ved at være færdige med byen. Så vi flyttede.
Den forårsdag, vi fik nøglen til den gamle skole, ville Esther, som havde boet her i næsten 50 år, gerne lige vise mig haven og fortælle mig, hvad haven var fuld af. Det var en fantastisk have. Med gamle høje træer, blomstrende buske og smukke blomster. ”Jeg har flyttet pæonerne, så de kan få noget mere lys,” sagde Esther med sin milde og venlige stemme. ”Jordbærrene flyttede jeg sidste år.”
Nu er jeg ikke en ’vi med hus og have’-type – især have – og spurgte, om man sådan skulle flytte rundt med planterne for, at de kunne gro. ”Ja, der er ikke så meget lys her,” svarede hun næsten undskyldende ”ikke så meget himmel mere” fortsatte hun for sig selv – ”og der skal jo lys til, men der er da stadig nogle steder, hvor du nok skal få noget til at gro.”
”Nogen lyspunkter?” supplerede jeg. Hun nikkede og smilede. På vej ud af haven greb hun fast i min arm og sagde: ”Jeg håber, du kan få fældet nogle af træerne, så du kan få mere lys og luft. Min mand ville ikke være med til at fælde træer, selvom det kun var mig, der kom i haven – så det blev sværere og sværere.”
I det øjeblik vidste jeg ikke, om det var haven eller hendes liv, hun refererede til.
Nu, få år efter, er der bestilt en mand med udvidet topkapningsbevis, og nu toner himlen frem og lyset vælter igen ind. Haven er et magisk sted – et samlingspunkt for familie og venner – nye som gamle.
//Indlæg af Karin Falby
Vinterhaven – mit yndlingssted
Jeg vågnede ved, at solen skinnede og fyldte rummet med et næsten eventyrligt lys. Stille smuttede jeg ud af sengen. Tog forsigtigt varmetæppet ud af hylden og bevægede mig lydløst gennem huset og ned af trappen. Jeg undgik det trin, der knirkede og med stor sandsynlighed ville vække Anker. Teen blev hurtigt lavet, og retningen var nu vinterhaven – mit yndlingssted.
Godt pakket ind i varmetæppet og med en dampende kop te følte jeg en næsten velsignet ro. Tiden gik i stå, og tankerne fik
frit løb. Selvom jeg elsker mennesker, fest og ballade, får jeg min energi indefra, og der er vinterhaven det bedste sted at lade op.
”Du bliver da syg i den kulde.” Anker stod pludselig i døren helt forsovet. Teen var holdt op med at dampe, og mine fødder var kolde.
Anker ved godt, at kolde fødder bliver vejet op af ro i sjælen og følelsen af at være i kontakt med sig selv.
Vi smuttede ind i det lune køkken, hvor mine sokker lå på den varme radiator. Her duftede af nylavet kaffe, og mit tepottevand kogte. Nu begyndte resten af huset at vågne, og rummet fyldtes med snak og smådrilleri.
Smukke billeder fra “Liv i genbrug”
Download en smagsprøve på vores ebog “Liv i genbrug”
– en bog om indretning med genbrug og genanvendte materialer – i smuk nordisk stil.
Modtag de første kapitler af ebogen “Liv i genbrug“.
Du tilmelder dig samtidig vores nyhedsbrev (Som du selvfølgelig kan afmelde). Vores nyhedsbreve indeholder som regel opskrifter på spændende gør-det-selv projekter og flotte inspirerende billeder.
